HungryRunnerGirl
Vi har talt med nogle af vores favoritbloggere for at finde ud af hvad der inspirerer dem til at blogge. Jane på HungryRunnerGirl fortæller os alt om at løbe, forbygge skader og om dårlig grammatik.
Hvorfor blogge? Jeg har læst løbe- og madblogs i årevis og jeg besluttede at starte min egen blog, da jeg fik en knæskade, for at få noget ud af min fritid. Jeg havde brug for noget afløb, udover at løbe, og så blev jeg hooked og jeg har elsket det lige siden.
Det bedste ved at blogge? Det bedste ved at blogge er de venner, som jeg har fået. Jeg har mødt en del bloggere i det virkelige liv og de er blevet nogle af mine bedste venner. Blogmiljøet er fantastisk og utroligt opbakkende og hjælpsomt, jeg er meget heldig at have mødt de mennesker, jeg har mødt igennem blogging.
Det værste? Anonyme negative kommentarer, af og til får jeg en ubehøvlet kommentar, men for hver gang det sker rører det mig mindre og mindre og jeg har lært ikke at tage det alt for nært.
Hvad er det værste nogen har sagt om din blog? At jeg ikke kan min grammatik, og jeg er enig med dem ;)
Hvorfor løbe? Jeg startede med at løbe sammen med min søster da jeg var 12 år gammel og det blev bare en del af mit liv. Jeg kom til at elske det da jeg begyndte at udfordre mig selv med længere distancer som maraton. Udfordringen ved at løbe giver endorphiner, selvsikkerhed og tilfredsstillelse. Jeg elsker virkelig at udforske hvorend jeg befinder mig til fods og at rejse til forskellige byer og løbe maraton er det bedste i verden for mig.
Hvordan beslutter du hvad du skal skrive om? Jeg skriver om det, som jeg nu tænker på den dag. Nogle dage vil jeg måske rigtig gerne skrive om at løbe og den næste dag vil jeg skrive om hvad jeg har lavet og hvad jeg har spist. Jeg har ikke nogen bestemt plan over hvad jeg skriver om, jeg gør bare hvad jeg synes er sjovt lige for tiden.
Hvilke atleter inspirerer dig? Kara Goucher. Hun har en så positiv, sjov og nede på jorden personlighed og har været igennem så mange hårde skader, men er altid kommet stærkt og hurtigt tilbage. Jeg kan ikke vente med at heppe på hende til OL i 2012.
Hvis jeg kunne have designet noget ville det være... Løbesko, jeg ville rigtig gerne designe de bedste løbesko derude, for at hjælpe med at forebygge skader og gøre folk hurtigere!
Hvad holder du øje med lige nu? Nogle nye 'racing flats' :)
Hvilke solbriller er bedst til løb? Oakleys. Jeg elsker alle deres sportssolbriller, de dugger ikke til, de sidder ordentligt fast og de er super lette.
Hvad kigger du efter hos løbeudstyr? Det skal se godt ud, selvfølgelig:) Jeg kigger også på andre folks anmeldelser af produktet for at se hvordan de fungerer og hvor ofte jeg vil kunne bruge udstyret.